TELEFON
TLF. + 45 8631 7191
Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores campingplads, der ligger blot 300 meter fra Fjellerups populære, børnevenlige badestrand – perfekt til både solbadning og vandaktiviteter.
Vælg din egen plads
I vores onlinebooking kan du benytte “Vælg din egen plads”. Dette tilvalg gør det muligt for dig at vælge din egen plads frit på pladskortet.
Billig camping – Vi tilbyder i foråret og efteråret en dagspris på 225 kr. op til 5 personer i vognen. Strøm kan tilkøbes til 40 kr. pr. dag.
Pool & legeplads – Slap af ved vores, 27 °C pool med gratis solvogne og parasoller. Børnene vil elske vores store legeplads, der blandt andet byder på Djurslands største hoppepude, trampoliner, legetårn, karruseller og meget mere.
Toiletfaciliteter – Gratis adgang til bad. Børnene har deres egen luksuriøse børneafdeling med special indrettet bruserum og badekar. Vi har fokus på høj rengøringsstandard.
Aktiviteter – Gennem hele sæsonen arrangerer vi forskellige former for underholdning, poolparty til børn, grillfester med live musik samt aktiviteter for både børn og voksne. TV-stue, legerum, fodboldbane, padle-, tennisbaner og minigolf.
Veludstyrede køkkener – inde og ude
Vores fuldt udstyrede køkkener har alt, hvad I behøver – service, potter og pander. På pladsen finder I to indendørs køkkener til madlavning i al slags vejr og hyggelige udendørskøkkener med både gasgrill og pizzaovn, der gør madlavningen til en hyggelig oplevelse under åben himmel.
Hunde – Hunde er meget velkomne – vi har egen badeafdeling til dem.
Vi ser frem til at give jer en uforglemmelig ferieoplevelse!
CamperClean automatisk tømmestation til kassetter
Oplev vores nye CamperClean automatisk tømmestation – en smart og hurtig løsning til tømning af affaldskassetter!
Med et enkelt tryk på en knap tømmes din kassette hurtigt og effektivt. Stationen er super brugervenlig, så alle kan være med.
Tømmestationen sikrer korrekt affaldshåndtering og hjælper med at beskytte naturen.
CamperClean kan benyttes gratis af vores campister.
Se vores video, hvor vi viser, hvor nemt det er at bruge CamperClean.
Når du bor på Hestehaven Camping, bor du tæt på Djurslands mest populære forlystelse for hele familien – Djurs Sommerland.
I receptionen kan I købe entrébilletter til Djurs Sommerland med rabat, så I både sparer tid og penge.
Vil I gøre det endnu nemmere? Book ophold og billetter med rabat Online.
Men Østjylland byder på meget mere!
Området er fyldt med fantastiske oplevelser for hele familien, et besøg til Ree Park Safari, Randers Regnskov, Kattegatcentret og mange flere spændende attraktioner er altid et hit.
Hos vores hyggelige Trattoria Pizzeria kan du nyde lækre, hjemmelavede italienske retter. Vi serverer alt fra sprøde pizzaer til frisklavet pasta og andre klassiske italienske favoritter – alt sammen lavet med gode råvarer og masser af kærlighed. Du kan vælge at nyde maden i restauranten eller tage den med hjem som take away.
Ved sen ankomst har du også mulighed for at forudbestille, så maden står klar, når du kommer.
Fjellerup Strand på Djursland er kendt som et af områdets mest familievenlige strandområder. Stranden har lavt og roligt vand, som gør den ideel til små børn, der trygt kan lege ved vandkanten. Den fine sandbund uden mange sten giver perfekte betingelser for både badning, leg og sandslotsbyggeri.
Om sommeren er vandet ofte lunt og klart, og området er omgivet af smuk natur, der indbyder til både gåture, afslapning og hyggelige stunder ved havet. Der findes desuden gode faciliteter i nærheden, herunder iskiosker, toiletter – og stranden ligger kun 300 meter fra campingpladsen, hvilket gør den ekstra nem at komme til for hele familien.
Hvis du bor hos os, vil du opleve en campingplads fyldt med liv og stemning. Hele sæsonen igennem kan du nyde livemusik, dans og hyggeligt samvær i vores store festtelt, hvor stemningen altid er i top. Der bliver også afholdt hyggelige grillfester, hvor der serveres helstegt pattegris – en hyggelig tradition.
Vi opdaterer løbende vores aktivitetskalender, så du altid kan følge med i, hvilke musikarrangementer der er på programmet. Alle musikoplevelserne er gratis for vores overnattende gæster, så du kan nyde underholdningen, lige så ofte du har lyst.
Ønsker du at deltage i festlighederne uden at bo på campingpladsen, kan du købe en dagsbillet for blot 30 kr. – og være en del af den gode stemning sammen med os.
HEJ, JEG HEDDER ULLA
HAR DU ET SPØRGSMÅL?
JEG SIDDER KLAR VED TELEFONEN, HVIS DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL AT BOOKE ELLER MANGLER INFORMATIONER